Kropsterapi
Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, der tager udgangspunkt i samspillet mellem krop og psyke. Behandlingen kombinerer fysiske teknikker som massage, tryk, åndedrætsøvelser og bevægelse med samtale og mental opmærksomhed. Målet er at løsne spændinger, øge kropsbevidstheden og skabe balance i nervesystemet.
Kropsterapi anvendes både forebyggende og som behandling af fysiske gener og smerter, psykiske belastninger og stressrelaterede tilstande
Dybdegående Undersøgelse
Første besøg hos Livsnørd Kropsterapi er en grundig undersøgelse af dine problematikker. Sammen finder vi roden til dine udfordringer, og du får en let behandling samt en professionel anbefaling til det videre forløb.
800kr
Vedligeholdende Kropsterapi 60 min
Kan bookes efter aftale, når du har været i forløb.
800kr
Kropsterapi Forløb
Alle, der kommer hos mig, gennemgår et forløb. Forløbet strækker sig typisk over 8 – 16 uger efter individuel aftale, hvor behandlingsgaranti og pris fastsættes ud fra dit behov.
Hvem har gavn af Kropsterapi
Kropsterapi anvendes både forebyggende og som behandling af fysiske gener og smerter, psykiske belastninger og stressrelaterede tilstande og det henvender sig til alle aldre - børn, unge, voksne og ældre.
- Har du f.eks. et brændende ønske om at præstere bedre i din hverdag - måske generelt i livet?
- Eller er du generet af stress, smerter, angst eller anden uro?
Kan kropsterapi være en vigtig nøgle for dig.
Kropsterapi har særlige fordele, når det kommer til at skabe indre ro, øge selvforståelsen og løsne op for fastlåste mønstre – både fysisk og følelsesmæssigt.
Værd at vide:
- Inden du kommer første gang får du tilsendt et spørgeskema.
- Alle der kommer hos mig anbefales at gennemgå et forløb.
- Betaling kan ske kontant eller MobilePay.
- Ændringer eller afbud bedes informeret om senest 24 timer før aftalt behandling.
Sådan foregår en behandling
En behandling begynder med en kort samtale, hvor du får mulighed for at dele det, der fylder, eller det du ønsker min støtte til. Når vi har skabt et fælles udgangspunkt, fortsætter vi med den fysiske del af behandlingen. Her ligger du trygt under et tæppe på briksen – typisk i undertøj.
Under en behandling er det største fokus at skabe tryghed, så der kan gives slip. Med tillid kan spændingerne i både krop og sind frigives, og kropsterapiens magi får mulighed for at udfolde sig, dens potentiale er stort.
Selve behandlingen består af pulserende massage og unikke teknikker, som skaber øget gennemstrømning i kroppen og giver dit system mulighed for at åbne og slippe. Mange oplever hurtigt en følelse af ro, varme og større kontakt til kroppen.
Krop og psyke hænger tæt sammen – derfor arbejder jeg med begge dele. Når der løsnes i kroppen, løsnes der ofte også mentalt, og omvendt.
Undervejs guider jeg dig i åndedrætsteknikker, der hjælper dig med at lande endnu dybere i dig selv. Dem kan du også bruge efter behandlingen, hvis du ønsker at støtte processen videre.
Formålet med behandlingen er, at du går herfra med mere overskud, større klarhed og en følelse af balance i både krop og sind.
De fleste mærker et markant velvære efter en behandling – både fysisk og mentalt. Eventuel ømhed er sjælden og opleves typisk som den gode, friske fornemmelse, man kan have efter sund aktivitet.